mandag den 1. april 2013


Da jeg besøgte Society of American Illustrators i New York og bl.a. så deres udstilling fra Mad, fandt jeg ud af, at man kunne komme til Skeets Night, hvilket er det samme som croquis i den her forbindelse. Sådan en mulighed kunne jeg selvfølgelig ikke lade rinde fra mig, og da jeg alligevel havde slæbt tegnegrej med for at lave små skitser, drejede det sig så bare om at anskaffe mig en større blok for at kunne være med.
Jeg troppede op i mere end god tid, da jeg havde hørt, at det var en god idé for at få en god plads.
Jeg defilerede frem og tilbage mellem de forskellige etager og kunne ikke rigtigt finde ud af, hvor det skulle foregå.
På én etage var der et stort lokale med en bar i den ene ende med caféstole og borde, og der var et band ved at stille op til at spille - man var ved at stille stole op i den anden ende.
På en anden etage var man i fuld gang med at gøre klar til et eller andet arrangement med et podie, hvor der kunne sidde fire og snakke til tilhørerne i en mikrofon.
Lidt sent fandt jeg ud af, at det skulle foregå inde i rummet med baren.
Det havde jeg alligevel aldrig prøvet før. At skulle sidde og tegne croquis til levende musik med dæmpet barsnak og latter i baggrunden.
Men jeg fik sørme krigeret mig en af de bedste pladser - desværre var der ikke tegneplader på samme måde, som jeg plejer. Så jeg måtte sidde og balancere med den store blok på en noget uvant måde, så det blev ikke den dag, jeg lavede toppræstation.
Selv om amerikanerne ikke er kendt for at være særligt formelt klædt, var der flere tegnere med fine slips og hvide skjorter - nogle havde små forklæder på - andre havde slæbt smarte staffelier med, og ganske mange brugte farver.
Der var to modeller - en herre og en dame. Efter alt at dømme kendte de ikke hindanden - og de var også som typer vildt forskellige.
Han var sportstrænet, solariebrun - nærmest bodybuilderagtig med hestehale, moderigtigt afbarberet på de nedre regioner og firmede, som om han selv syntes, han var en dejlig dreng.
Hun var lettere solid i det og virkede overhovedet ikke, som om sportslivet på noget tidspunkt havde fristet hende - bleg, usminket og en mere retroagtig frisure på hendes nedre regioner.
På intet tidspunkt var der noget, der lignede en fælles stilling. Så meningen med to var vel, at så havde man noget at vælge imellem.
Det var skægt at prøve. Jeg var helt udaset bagefter, så jeg valgte at gå hjem nede mellem højhusene i stedet for at tage toget.