fredag den 31. august 2012








Pussy Riot.....
Her er mit bidrag som støtte tilkendegivelse til Pussy Riot og ytringsfriheden i Rusland. Selv om jeg desværre nok må erkende, at der nok ikke er mange, der kommer til at se det, så er det jo altid godt at kunne bryste sig af at have vist den gode vilje, og når det kommer til det der med ytringsfriheden, så burde så'n en som jeg, som i den grad har været fedtet ind i debatten om  den, vel kunne gi' et trut for den, når den er trængt. Og det vil blive hængt op på min udstilling i Silkeborg. Man er meget velkommen til også at invitere Putin med, så han kan se resultatet.

tirsdag den 28. august 2012

Så er der udstilling...
- det er i Silkeborg på Papirfabrikken - og der er fernisering lørdag kl. 14 - og udstillingen løber til den 9. september. Hvis man har lyst til at få tegnet et portræt - enten af sig selv eller ens barn/børn - så er det muligt lørdage og søndage - og ganske gratis. Jeg udstiller sammen med en gruppe af malere og en keramiker. Det er rigtig flotte og spændende malerier - så vi glæder os til at se Jer alle :o)

søndag den 19. august 2012

Et af sommerens påtrængende projekter var at få malet vores træværk på huset, hvilket også indbefattede to gavle. Og for at få plads til stilladset, så vi kunne komme helt op i kip, var vi nødt til at rydde lidt op i, hvad vi havde stående op ad gavlene - og her stod blandt andet resterne af pladerne fra sidst vi fik renoveret gavlene. Dem havde jeg gemt for at male på dem, og det var så en anledning til at gøre noget ved det - og her er så det første.

Jeg kan godt lide at lave noget på sådan noget materiale, som ikke er beregning til det - og er grimt - og som måske også bagefter lade sin uegnethed skinne igennem med huller, knaster og revner.

Jeg havde en idé om at lave en slags solopgang med - med farver ala morgengry i den ene side og aften/nat i den anden.

 

onsdag den 1. august 2012




Noget tid før sommer startede croquistegning igen inde i Aarhus.
Ikke som vi gik ud fra nede i de moderne, flotte  og nærmest tomme lokaliteter på Godsbanen, hvor det mest narturligt burde være, men man havde i stedet fået lov til at bruge et dunkelt, koldt lokale med flere udsynshæmmende stolper, hvor der stank af kloak - og senere i forløbet også summede et pænt antal spyfluer rundt.
Toilettet kunne ikke trække ned osv. Men hvis man ser bort fra det, var det kanon at være igang igen.
Af de få gange, der var, inden der var sommerferie, var tre af gangene med dobbelt model. Desværre missede jeg den ene, men de to gange, jeg deltog var fantastisk hårdt, svært og godt. Den ene af de unge damer havde været med før sammen med en anden.
Nu var hun der så igen. Spinkel - og sammen med en noget rustik pige.
Det var en spændende kontrast. For at man skal have noget ud af at tegne dobbelt model, skal de helst være helt tæt på hinanden således, at de i bedste fald danner én figur - eller i hvert fald så tæt, at de kan være på et stykke papir.
Det havde de heldigvis ikke noget imod, og de var gode til hele tiden at finde på nye stillinger.
Men det er afsindigt svært at nå, når der kun er et, to og fem minutter.
Anden gang kom den spinkle pige minsandten igen - men nu med en endnu mere anorektiøs pige. Sjovt nok syntes jeg, det var en væsentlig sværere opgave med den supertynde, end med hende i den gode foderstand.
Men det var lige så godt.
Der ud over nåede vi i forløbet et pænt antal single modeller, som jeg viser nogle af her. Nu glæder jeg mig så til at det går igang igen - og er spændt på hvor det skal foregå.











De sort/hvide tager 1-2 minutter at tegne, mens dem med farver er fem-minutters stillinger. Her kommer lidt forskelligt fra nogle af de andre aftener.