mandag den 9. april 2012

En af vore venners "drenge" har gjort sin kone med barn, og det er han så stolt af, at han vil fejre det med en tatovering - og han har fundet en ledig plads på den ene læg. Nu må vi så håbe, at barnet melder sin ankomst, inden der skal skiftes stjernetegn, så jeg ikke skal lave en ny tegning.
Helt apropos Cambodia - så synes jeg lige, jeg vil prale lidt af, hvad jeg en aften fik til forret under trusler om, at hvis jeg ikke bestilte en portion - og selvfølgelig spiste den - var jeg en tøsedreng - og det ville jeg i hvert fald ikke være.

lørdag den 7. april 2012


Prokustes seng 
Jeg hader,når man skal navngive billeder. Dels kan jeg ikke finde ord eller vendinger, der er korte nok - smarte og tænksomme nok - eller så kan jeg ikke sætte ord på, hvad jeg egentlig vil med det her billede. Det ender ofte med at lyde fjollet og lige lidt for tænkt - og så er det ofte sådan, at den slags skal være så højpandet, at jeg slet ikke kender de sære ord, der skal til, for at beskueren heller ikke kender det. MEN med det her billede kendte jeg navnet lige fra start. Desværre kan det godt lyde lidt højpandet, men det er - synes jeg - underfundigt dækkende for de senge, vi så på det rædselsfulde sted S21 i Cambodia.